
I dag gik turen til Kronhjorten, hvor vi tog vores save 🪚 og hamre 🔨 med ud i skoven for at finde en masse krible-krable-dyr 🐞🪲🪱🐛
Vi fandt nogle store døde træer, og så gik jagten i gang! Der blev hamret og savet, så flere børn fik helt trætte arme ☺️
Vi fandt mange forskellige smådyr – biller, tusindben, skolopendere, bænkebidere og meget mere. Jeres børn var meget ivrige og rigtig gode til at bruge værktøjet 🙂
Til sidst samledes vi i en rundkreds og snakkede om de forskellige dyr. De modige fik endda lov til at røre ved dem, mens dyrene gik på rundtur i kredsen.
Heldigvis var der også tid til at lege på Kronhjortens skønne naturlegeplads 🌿
En dag fyldt med glade børn, røde kinder og gode oplevelser 🙂
