Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Pædagogiske ståsted

I Planeten har vi en børnepolitik.

Børnepolitikken beskriver Planetens pædagogiske ståsteder og heri ligger også det fundamentale børnesyn, som udspilles i samværet med børn og med afsæt i Marte Meo, Sprog og Rytmik/ Sansemotorisk tilgange. 

1. Marte Meo - ”ved egen kraft”

Planeten er en Marte Meo institution og det kommer til udtryk på følgende måder. For det første gennem en filosofisk tilgang kommer til udtryk gennem vores måde at være sammen på som individer. Barn og barn imellem. Barn og voksen imellem. Kollegaer imellem. Det er måden vi tilgår hindenden, måden vi snakker til og med hinanden, og måden vi guider og understøtter vores børn. Det fungerer som en anerkendende tilgang, hvor vi ser på det som lykkes og det som vi har succes med.

Den metodiske del fungerer som et arbejdsredskab. Dette ses gennem et Marte Meo forløb, hvor vi videofilmer en relation mellem nogle børn eller mellem et barn og en voksen, og hvor vi efterfølgende analyserer hvad der er godt i relationen, så vi ved hvad vi skal gøre mere af. Man skal derfor også indstille sig på at man kan blive filmet som en del af et sådan forløb.
Relationer har en afgørende betydning for barnets udvikling og det er i samspillet med andre at barnet udvikler sig og bliver et kompetent og socialt menneske. Vær derfor en anerkendende og tydelig voksen. Gå forrest og guide barnet og vær en rollemodel.

2. Sprog

Sprog er afgørende for vores måde at være sammen med andre og for den videre udvikling i et lille barns sfære…!

Kvaliteten i voksen-barn relationen er stærkt forbundet med den sproglige udvikling. I Planeten skal vores børn derfor mødes af voksne med en bevidsthed og viden om relationens betydning for sprogtilegnelse. Det er væsentligt, at vores børn får følelsen af at være betydningsfuld i kommunikationen, således at lysten og glæden ved at kommunikere understøttes. Planetens børns sproglige udvikling er afhængig af de voksnes evne til at indgå i det kommunikative samspil. Glæden ved og anerkendelsen af barnets indsats er derfor et centralt udgangspunkt for at styrke og udvikle barnets sproglige kompetencer. Vær derfor en sproglig og understøttende rollemodel.

3. Rytmik og Sansemotorik

Gennem rytmiklege stimulerer vi barnet motorisk, rytmisk, sprogligt og socialt. Rytmik skaber rammer for et godt fællesskab, hvor både det enkelte barn og fællesskabet er i fokus. Rytmikken er lystbetonet og understøtter børns naturlige måde at eksperimentere med krop og bevægelse. Vi udvikler vores sanser gennem fysisk leg og bevægelse, og derfor bliver dens voksnes rolle i dette arbejde essentiel for skabelsen af disse rammer.