Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Børnebyen Planeten

Velkommen til vores børneby...

Børnebyen Planeten er en integreret institution beliggende i Solbjerg Have i Frederiksberg Vest. Børnebyen Planeten strækker sig over et større område med 4 afdelinger; Nord, Syd, Øst og Vest med dertilhørende stuer. Det hele er knyttet sammen af en bagvedliggende oase, hvor vores store (opdelte) legeplads, giver rug mulighed for fysisk udfoldelse til både vuggestue- og børnehavebørn.

Vi har ligeledes en masse grønne områder og skønne legepladser tæt på, som vi benytter til stor glæde for børnene.

Vi er er normeret til 172 børn i alderen 0-6 år. Vi har 6 stuer i vuggestuen af ca. 12 børn og 4 voksne, og i børnehaven 5 stuer med ca. 22 børn og 4 voksne.

I Planeten arbejder vi med et børnesyn hvor vi ser hverdagen i børnehøjde. Vores værdigrundlag tager derfor både udgangspunkt i barnets og den voksnes perspektiv. Dertil arbejder vi ud fra det værdigrundlag, der er fastsat af Frederiksberg kommune inkl. den styrkede pædagogiske læreplan, og som skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem et kropslig, kognitiv, følelsesmæssig og socialt fokus.

Vores pædagogiske retning i Børnebyen Planeten, er, at vi møder jeres børn med nærvær, nysgerrighed og anerkendelse, både når det gælder det enkelte barn og i fællesskabet. Derfor arbejder vi også med forudsigelighed, struktur og rutiner inkl. planlagte pædagogiske aktiviteter. Vores hverdag er dog så fleksibel, at vi altid tager udgangspunkt i børnenes / barnets aktuelle behov og interesser. Vi arbejder målrettet for, at alle børn skal føle sig værdifulde og vigtige for fællesskabet.

På tværs af huset arbejder vi med et årshjul med fælles narrativer. Det sidste år har vi f.eks. arbejdet med narrativerne “Et spirende venskab”, "Min krop i ro og bevægelse", "Vi er alle forskellige" og "Min eventyrlige Sprogforståelse". I vores forældrecafe kan man læse næremere om aktiviteter og formålet med de forskellige narrativer. 

Børnene deles i løbet af dagen op i mindre læringsgrupper, hvor fordybelse og koncentration kan få lov at fylde.

 

Åbningstid

Mandag - torsdag     06:45 til 16:45

Fredag                         06:45 til 16:15

 

Lukkedage

24 december, 5 juni

Lukkedage med alternativ pasning

Tre dage før påske, dagen efter Kristi Himmelfart og dagene mellem jul og nytår.

Derudover lukket på alle nationale helligdage

25 december, 26 december, 31 december, 1 januar, Skærtorsdag, Langfredag, 2 Påskedag, Storebededag, Kristi Himmelfartsdag, 2 Pinsedag